Kan du få tilskud til energirenovering?
Skrevet d. 12. februar 2023
af Lasse Damgaard
Du har sikkert hørt om energitilskud i forbindelse med renovering af en bolig. Men det tilskud findes ikke mere. Du kan dog stadig søge om tilskud til varmepumpe på abonnement, og det forventes, at der snart kommer en ny tilskudsordning til varmepumper.
Der har gennem den seneste årrække været god mulighed for at få tilskud til renovering af boligen i Danmark. Den såkaldte Bygningspulje eksisterer dog ikke længere, og du kan derfor ikke søge om tilskud, der er øremærket energirenovering af dit hus.
Til gengæld findes der stadig et tilskud, du kan få fingrene i, hvis du vælger at udskifte dit gas- eller oliefyr med en luft til vand-varmepumpe. Den kan du nemlig betale til via en abonnementsordning, hvis du vel at mærke skrotter dit olie- eller gasfyr. En anden form for tilskud gives som reduceret elafgift, hvis dit forbrug overstiger 4.000 kWh om året. Bemærk dog, at du kun kan få glæde af den ene af de to tilskud.
Hvad indebærer varmepumpe på abonnement?
Der kan være mange penge at spare, når du skifter fra din nuværende varmekilde til en varmepumpe. Energistyrelsen har regnet på en besparelse for et skift fra gasfyr til luft til vand-varmepumpe på abonnement. Besparelsen er beregnet med udgangspunkt i et gennemsnitligt hus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18.100 kWh om året. Det giver en besparelse på – hold nu fast – 17.940 kr. om året.
Der er derfor en pæn økonomisk gulerod ved at skifte varmekilde, og hvis du ønsker at benytte dig af ordningen med varmepumpe på abonnement, skal du selv indhente tilbud fra en leverandør. Når du har fundet det bedste tilbud, skal du som abonnent betale for:
- oprettelse (engangsbeløb)
- abonnement (månedligt)
- forbrug
Spar flere penge ved at eje varmepumpen selv
Selvom det lyder som en god ordning med varmepumpe på abonnement, er det faktisk endnu billigere, hvis du selv ejer varmepumpen. Det skyldes, at de løbende udgifter til varmen er lavere.
Uden en abonnementsordning vil besparelsen derfor være endnu større, når du skifter fra gasfyr til luft til vand-varmepumpe. Besparelsen lyder på hele 21.200 kr. om året.
I regnestykket er der igen taget udgangspunkt i det gennemsnitlige hus på 130 kvm med et forbrug på 18.100 kWh om året. Det kan altså sagtens betale sig at skifte fra olie eller gas til varmepumpe, uanset om der er tilskud at hente eller ej.
Er tilskud til energirenovering en god deal?
Hos Amalo hjælper vi dig igennem hele processen lige fra afkobling af dit gamle fyr til installationen af din nye luft til vand-varmepumpe. Det er nemt at have en varmepumpe som opvarmningskilde, da den passer sig selv, men skulle du have spørgsmål, har du rådgivning lige ved hånden i form af vores ekspertviden inden for området.
Et tilskud vil være som sød musik i øregangen for de fleste, og for mange vil en abonnementsordning på en varmepumpe være bedre end ingenting. Men har du råd til at investere i en luft til vand-varmepumpe, vil det give den største besparelse på sigt, og derfor være det bedste valg, du kan træffe.
Læs også: Hvorfor stiger gasprisen? Og hvad kan du gøre for at få billigere varme?
Ovenstående beregninger er fra 2022. Vær opmærksom på, at priser og forhold ændrer sig løbende, så denne artikel baserer sig på et øjebliksbillede.
Ønsker du vores hjælp til en specifik beregning, så udfyld vores tilbudsberegner øverst på siden, og modtag et uforpligtende tilbud og besparelsesberegning.
Hvad er en luft til vand-varmepumpe?
En luft til vand-varmepumpe kan både varme dit hjem op samt brugsvandet i din vandhane og bruser.
Hvilket tilskud er der til luft til vand-varmepumper?
Hvis du udskifter dit gamle gasfyr med en luft til vand-varmepumpe, kan du spare rigtig mange penge, uanset om der er tilskud eller ej. Det er muligt at få tilskud, hvis du vælger varmepumpe på abonnement.
Hvordan afkobler jeg min gamle varmekilde, når jeg skifter til varmepumpe?
Hvis du vælger en varmepumpeløsning fra Amalo, hjælper vi dig med at afkoble dit gamle olie- eller gasfyr samt installerer din nye luft til vand-varmepumpe.