Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Google
5 stjerner på Facebook
BLOG

Bekymringer om støj fra varmepumper?

Skrevet d. 27. maj 2022

af Lasse Damgaard

Bekymringer om støj fra varmepumper?

Er støj fra varmepumper noget, der afholder dig fra at vælge netop den opvarmningsløsning til dit hjem? Fortvivl ikke. Du kan minimere den susende lyd ved at følge nogle trin, som vi guider dig igennem i dette indlæg.

Moderne varmepumper siger en minimal brummende lyd, som du formentligt ikke bemærker synderligt, med mindre du fokuserer på det. Vores erfaring hos Amalo er, at vi som mennesker oplever støj fra varmepumpen forskelligt. Det vil sige, at du opfatter lyden fra varmepumpen på én måde, din samlever på en anden og naboen på en helt tredje måde.

For at sikre at din varmepumpes udedel ikke står og brummer uforholdsmæssigt meget, er der nogle greb, du kan ty til – nemlig:

- Overvej nøje varmepumpens placering

- Sluk varmepumpen om sommeren

- Tjek at varmepumpens estimerede støjniveau overholder gældende regler

I de kommende afsnit dykker vi ned i punkterne en for en, men inden da skal vi lige runde, hvordan det kan være, at varmepumpens udedel brummer.

Hvor kommer støj fra varmepumpen fra?

Når vi taler om støj fra varmepumper, menes der den susende lyd, varmepumpens udedel kan lave. Det sker, når udedelen hiver varme ud af luften. Den varme kan varmepumpens indedel bruge til at opvarme luften inde i huset med.

Det er en kompressor og en ventilator, der siger den lyd, du kan høre, når varmpumpens udedel kører. Det skyldes, at der skabes en luftturbulens om ventilatorens vinger, og det laver en brummelyd. Samtidig kan der i nogle tilfælde komme en lavfrekvent lyd fra kompressoren, der høres som en dyb tone. Når din varmepumpe virkelig er på arbejde, opleves lyden fra udedelen højere.

Hvis du går med bekymringer om støj fra varmepumpen, så husk, at du kan minimere lyden ved at placere udedelen et godt og gennemtænkt sted, hvilket vi kommer ind på herunder. 

Overvej nøje varmepumpens placering

For at få så minimal en lyd fra varmepumpens udedel som muligt, er der nogle forhold, du bør kende, når det kommer til placeringen af udedelen. 

Måske har du allerede et sted i tankerne, hvor udedelen kan stå på din grund. Måske et sted hvor den er gemt lidt af vejen eller lignende. Inden du lægger dig fast på et sted, vil vi anbefale dig at tjekke, om følgende punkter lever op til placeringen – det skaber nemlig færrest mulige støjgener.

- Er udedelens placering væk fra soveværelsesvinduer?

- Er udedelens placering med god afstand til skellet ind til din nabo?

- Skal varmepumpen stå op ad en husmur for at opnå den billigste installation?

- Kan varmepumpen placeres helt frit uden overdække?

- Er udedelens placering på fast grund og på et tungt underlag (ikke et tag, overdække eller lignende da det kan forværre støjen)?

Sluk varmepumpen om sommeren

Et andet forhold, du kan tage i brug for at mindske støjen fra varmepumpens udedel, er at slukke den om sommeren. Det er et godt tip, hvis du er ekstra sensitiv over for lyde. Det er muligt med Amalo Smart-løsningen.

Amalo Smart er den løsning, som ni ud af ti af vores kunder vælger. Den indeholder en pladeforvarmer samt en gennemstrømsvandvarmer, som først opvarmer vandet, når du skal bruge det. Med den løsning kommer du aldrig til at løbe tør for varmt vand, som man kan risikere at komme ud for med en klassisk varmtvandsbeholder.

En af de andre fordele, Amalo Smart har, er, at den fylder meget lidt. Derudover kalker den ikke til, som en varmtvandsbeholder risikerer at gøre, hvis der er meget kalk i vandet i det område, du bor, da vandet står stille.

Sæt dig ind i reglerne for støjniveau

Et tredje sted, du kan være opmærksom, er, når det kommer til varmepumpens egentlige lydniveau. Vidste du, at der er fastsat støjgrænser for, hvor meget – eller lidt – larm en varmepumpe må lave? Det er de enkelte kommuner, der sætter grænserne.

Det ser vi som en fordel for dig, der overvejer at investere i en varmepumpe. Vi vil nemlig antage, at det gør det nemmere for dig at vælge en varmepumpe, der ikke støjer så meget, når du har nogle tal og grænseværdier at forholde dig til.

De fleste kommuner lægger sig op af de anbefalinger, som Miljøstyrelsen kommer med. Anbefalingen er på en støjgrænse, der hedder maksimalt 35 dB om natten og maksimalt 40-55 dB om dagen, alt efter om der er tale om et sommerhusområde, tæt boligområde eller etagebolig/fritliggende hus. Men som nævnt er det altså tallene for din kommune, du skal forholde dig til.

Lav en beregning af støjen før du placerer varmepumpen

Det er faktisk ikke er muligt at måle støj fra varmepumpen, før den er installeret. Derfor har Energistyrelsen lavet en såkaldt støjberegner, du kan bruge, inden du går i gang med installationen.

Støjberegneren kan du bruge til at markere på et luftfoto, hvor du forestiller dig, at varmepumpen skal placeres udenfor. For at finde frem til et resultat skal du blandt andet indtaste information om varmepumpens maksimale lydeffekt, hvilket du enten kan finde i databladet eller få leverandøren til at fortælle dig om.

Har du brug for at sammenligne to varmepumpers lydtrykniveauer, så vær opmærksom på at en lille stigning i antallet af decibel, faktisk betyder en stor stigning når det kommer til selve lydtrykket. Som eksempel kan en stigning på mellem seks og ti dB gøre, at lyden opfattes dobbelt så højt, så det er værd at tage med i dine overvejelser.

Fordelene ved varmepumper opvejer lyden

Når nu du stadig læser med hertil, er tanken om en varmepumpe nok ikke helt skræmmende for dig på trods af det lydniveau, udedelen kan levere. Og det kan vi jo godt forstå. For der er mange fordele ved at opvarme sin bolig med varmepumpe.

For det første er det en bæredygtig løsning i forhold til, hvis du opvarmer dit hjem ved hjælp af olie- eller gasfyr. Både olie og gas udleder en del CO2 til atmosfæren, og det er skidt for vores klode. Derudover er olie- og gaspriserne kun steget og steget over det sidste stykke tid af flere årsager. Her er varmepumpen en meget billigere løsning, hvor investeringen er tjent ind relativt hurtigt, hvilket du kan læse mere om i dette indlæg.

Derfor mener vi hos Amalo, at varmepumper har så mange fordele sammenlignet med eksempelvis olie- og gasfyr, at det opvejer den smule støj, du risikerer, at varmepumpens udedel laver.

Find din besparelse ved at vælge varmepumpe

Lyder en varmepumpe som en god løsning for dig, er du velkommen til at indhente et tilbud hos os. På vores hjemmeside har vi et værktøj, du kan benytte dig af til at beregne den besparelse, du opnår ved at skifte til en varmepumpe. Du kan ligeledes se den forventede tilbagebetalingstid.

Alt, du skal gøre, er at indtaste din adresse, og vupti – så kan du se, hvad du kommer til at spare i kroner og øre.

Hos Amalo har vi udvalgt den bedste varmepumpe på markedet, nemlig en Panasonic Monoblock. Vi kalder den for varmepumpernes svar på en Rolls Royce. Med den løsning får du billig varme til dit hjem og en stabil varmeydelse – også hvis termometeret siger mange minusgrader.

Dertil har vi to løsninger: Amalo Smart, som er omtalt længere oppe i dette indlæg, og Amalo KombiTank. To forskellige løsninger med hver deres fordele. Læs meget mere om løsningerne her.

Hvad kan man gøre mod støj fra en varmepumpe?

Der er forskellige løsninger, du kan gøre brug af, hvis du synes, udedelen på din varmepumpe summer for meget. Du kan blandt andet sørge for, at underlaget og selve placeringen er så optimal som muligt.

Hvor må jeg placere en varmepumpe?

Der er ikke nogen regler for, hvor en varmepumpes udedel skal placeres. Men det er en god idé at undgå at stille den foran eksempelvis vinduet i dit soveværelse. Derudover anbefaler Amalo, at du stiller den op af en husmur.

Hvor meget støj kommer der fra en varmepumpe?

Det er forskelligt fra produkt til produkt, hvor meget en varmepumpe støjer. Desuden hører hver enkelt person lyden forskelligt. Miljøstyrelsen anbefaler, at din varmepumpe maksimalt støjer 35 dB om natten.