Varmepumper: Er det dyrere at placere udedelen langt fra huset?
Skrevet d. 25. februar 2022
af Lasse Damgaard
Hvis varmepumpen skal placeres mere end én meter fra husmuren, skal varmerørene graves ned. Det koster selvfølgelig noget (medmindre du gør det selv).
De fleste vælger at placere luft til vand-varmepumpens udedel tæt på eller op ad husmuren, sandsynligvis i nærheden af bryggers eller teknikrum.
Der er dog også nogle kunder, der ønsker en anden placering, af den ene eller anden årsag. Hvis udedelen skal placeres mere end én meter fra husmuren, er det nødvendigt at grave varmerørene fra udedelen og hen til husmuren ned i jorden.
Vi klarer gravearbejdet – men det koster lidt
Amalo tilbyder selvfølgelig at varetage denne del af installations- og monteringsprocessen, men det er ikke nogen hemmelighed, at det er en meromkostning. Og det er uanset, om der er tale om få meters gravearbejde eller længere strækninger.
Vi er nødsaget til at hyre et gravehold, og det gør man oftest for en hel dag ad gangen, uagtet hvor dybt eller langt der skal graves. Så det vil altid være billigst for dig som kunde at vælge en placering til varmepumpen ved eller tæt på husmuren.
Du kan vælge at grave selv
Du kan selvfølgelig også vælge selv at stå for gravearbejdet, hvis du ønsker det (og gerne vil minimere omkostningerne mest muligt). Det er ikke raketvidenskab, men der er dog alligevel et par ting, der er vigtige, hvis du selv kaster dig over graveriet.
Derfor har vi lavet følgende hurtige guide, så du er godt forberedt til opgaven, og så vi er sikre på, at det bliver udført korrekt, så vi nemt kan komme til at montere og installere din nye luft til vand-varmepumpe.
Guide til grav-selv-kunden:
- Grav renden fra varmepumpens placering hen til husmuren, hvor rørene skal føres ind (OBS: renden skal være mindst 1 meter dyb og 20 cm bred).
- Send længden på renden i en mail til vip@amalo.dk. Så sender vi varme- og trækrør til kabler til din adresse: et sort 160 mm varmerør og et rødt 50 mm trækrør samt dækbånd.
- Du skal derefter sørge for at få begge rør ført ind i huset fra varmepumpen. Lad 0,5-1 meter rør stikke op af jorden, der hvor varmepumpen skal placeres. Husk at tage rigeligt med billeder inden tildækning. Husk, at skal du ind igennem fundamentet på huset, kræver det ofte en diamantboring. Graver du selv, skal du også stå for dette, da arbejdet helst skal laves ad én arbejdsgang.
- Når alt ligger, som det skal, dækkes rørene med dækbånd.
- Tag til sidst billeder af nedgravningen samt rørføringen ind i huset, og upload dem på Min Amalo under opgaven “Billeder af nedgravede rør” inden din installationsdato.
Derudover er der et par øvrige ting om gravearbejdet, du skal være opmærksom på. Derfor anbefaler vi at læse den udførlige guide her.
Få skræddersyet tilbud på varmepumpe
Har du endnu ikke fået et tilbud på en varmepumpe fra Amalo, kan du nemt, hurtigt og uforpligtende få et tilbud inden for 24 timer. Start med at indtaste din adresse øverst på siden her.
Hvad koster en varmepumpe hos Amalo?
Der er ikke en fast pris på varmepumpe, da det afhænger af din bolig – men ofte ligger prisen omkring 110.000 kr. inkl. montering og installation. Har du endnu ikke fået et tilbud på en varmepumpe fra Amalo, kan du nemt, hurtigt og uforpligtende få det inden for 24 timer – du skal bare udfylde formularen på vores hjemmeside.
Hvem står for at grave rørene ned, hvis varmepumpen skal placeres langt fra huset?
Amalo kan sagtens håndtere nedgravningen mod en merpris, men du kan også vælge selv at stå for gravearbejdet, hvis du ønsker det (og gerne vil minimere omkostningerne mest muligt).
Hvilken betydning har det at placere pumpen væk fra huset?
Hvis udedelen skal placeres mere end én meter fra husmuren, er det nødvendigt at grave varmerørene fra udedelen og hen til husmuren ned i jorden.