Tilskud til varmepumpe: Hvordan får jeg tilskud?
Skrevet d. 25. februar 2022
af Lasse Damgaard
Du kan få energitilskud til at skifte til en luft til vand-varmepumpe som opvarmningsform. Vi guider dig til, hvordan du får fingre i tilskuddet.
Hvor meget du kan få i energitilskud til en luft til vand-varmepumpe, afhænger af størrelsen på det opvarmede areal i boligen og varmepumpens energimærkning.
Tjek vores indlæg om størrelsen på varmepumpetilskud, og hvad du kan forvente at få.
Men hvordan gør man så – altså får fingrene i tilskuddet til varmepumper? Det har vi lavet en længere og udførlig guide til her, og nedenfor giver vi dig den korte og hurtige version.
Den hurtige guide til ansøgning om varmepumpetilskud
Midler til energitilskud til luft til vand-varmepumper kommer fra den såkaldte Bygningspuljen, som hører hjemme under Energistyrelsen.
Bygningspuljens midler kan blandt andet gå til husejere, der godt kunne tænke sig at skifte olie-, gas- eller pillefyr (eller elradiatorer) ud med en varmepumpeløsning.
Det er en forudsætning for at få tilskud, at man har styr på sine oplysninger og registreringer i BBR. Du skal blandt andet sikre dig, at dit samlede boligareal er korrekt opgivet, så du får den rette tilskudsstørrelse. Og at boligen i øvrigt er registreret som helårsbolig.
Dernæst skal du indhente al relevant dokumentation, som du også kan læse mere om i vores udførlige guide. Du skal blandt andet have indhentet en tingbogsattest, som du skal bruge i ansøgningsprocessen.
Selve ansøgningen kan du derefter gå i gang med. Du skal ind på følgende hjemmeside: Sparenergi.dk/tilskud
Når du er logget ind og klar, skal du indtaste en række oplysninger. Blandt andet om den varmepumpeløsning, du søger tilskud til, og dennes energimærkning.
Hvis du ønsker at købe en varmepumpe hos Amalo, skal du vælge "A++" som energimærkning.
Et par klik mere, og så skulle du være i mål med ansøgningen om varmepumpetilskud.
Tilbud på varmepumpe – inklusive medregning af tilskud fra staten
Når du har fået tilsagn om varmepumpetilskud, kan du lave en aftale med os om installation af varmepumpen. Derefter kan vi hjælpe dig med at dokumentere dit køb af varmepumpe.
Og så skulle tilskuddet meget gerne blive udbetalt til dig.
Vi vil meget gerne sende dig et uforpligtende tilbud på en luft til vand-varmepumpe med et præcist estimat over, hvad en samlet løsning vil koste dig, og hvor meget du kan forvente at spare på den årlige varmeregning med en varmepumpe fra Amalo.
Vi skal bruge få oplysninger fra dig. Allerførst din adresse som du kan indtaste i toppen af siden her, hvorefter du kan tilgå vores tilbudsberegner.
Hvad kan jeg få i tilskud til varmepumpe?
Hvor meget du kan få i energitilskud til en luft til vand-varmepumpe afhænger af størrelsen på det opvarmede areal i boligen og varmepumpens energimærkning.
Hvor kommer varmepumpetilskuddet fra?
Midler til energitilskud til luft til vand-varmepumper kommer fra den såkaldte Bygningspuljen, som huserer under Energistyrelsen.
Skal jeg have tilskud først, inden jeg køber en varmepumpe?
Ja. Når du har fået tilsagn om varmepumpetilskud, kan du lave en aftale med os om installation af varmepumpen. Derefter kan vi hjælpe dig med at dokumentere dit køb af varmepumpe.