Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Google
5 stjerner på Facebook
BLOG

Hvilken pris skal man betale for at få solceller?

Skrevet d. 19. april 2023

af Rasmus Høtoft

Hvilken pris skal man betale for at få solceller?

Der er mange fordele ved at have solceller på taget eller på jorden, hvor solceller kan monteres på et stativ. En af fordelene ved solceller til private ejendomme er, at du producerer din egen strøm, og det gør dig mindre afhængig af det offentlige elnet. Men hvad koster det så at blive så godt som uafhængig af det offentlige elnet? Det vil vi kigge på i det følgende.

Når det kommer til den pris, du skal betale for at få monteret solceller på taget eller på jorden, er der flere parametre at tage højde for. Et af parametrene er, hvor mange solceller du ønsker at få monteret. Vil du gerne have nok til at dække hele dit eget forbrug? I så fald skal det med i overvejelserne om, hvor stort dit solcelleanlæg bør være.

Derudover er det relevant at undersøge, hvor meget vægt dit tag kan bære, hvis det er på taget, du ønsker at placere dine solceller. Ønsker du i stedet at have solcelleanlægget placeret på din grund, kræver det god plads samt et stativ at montere anlægget på.

Hvad er solceller?

Inden vi dykker yderligere ned i, hvad du skal lægge i kroner og øre for et solcelleanlæg, så lad os først se på, hvad et solcelleanlæg er. Det hænder, at der bliver byttet om på solvarmeanlæg og solcelleanlæg, hvilket er forståeligt, når de to ord ligger så tæt op ad hinanden. Kort sagt er forskellen, at et solvarmeanlæg producerer varmt brugsvand, og et solcelleanlæg producerer strøm.

Et solcelleanlæg består af paneler, der er sat sammen i moduler, og tilsammen danner de et anlæg. En solcelle fungerer ved, at solens stråler rammer solcellen, og dermed begynder den at producere strøm. Teknisk set sker der det, at elektronerne i solcellen begynder at “vandre,” og der skabes jævnstrøm. 

Det er dog ikke jævnstrøm, vi bruger i de almindelige stikkontakter, du kender fra dit hjem, så for at kunne gøre brug af den strøm, solcellerne genererer, er der brug for en omformer. Den omformer jævnstrøm til vekselstrøm og er koblet på solcellerne via et kabel. På den måde får du grøn vedvarende energi direkte i din stikkontakt fra dit eget solcelleanlæg.

Hvad er solceller med batteri?

Hos Amalo har vi sørget for, at du foruden selve solcelleanlægget også får en såkaldt inverter med i købet. Inverteren sørger for at fordele strømmen fra solcellerne mellem din husstand, dit batteri til solcellerne og overskudsstrømmen til det offentlige elnet.

Et batteri til solceller gør det muligt for dig at lagre den del af strømmen, som dit solcelleanlæg producerer, men som du ikke gør brug af nu og her. Dermed går hele mængden af overskudsstrøm ikke til det offentlige elnet, idet du kan gemme det på batteriet til senere brug.

Det betyder, at du kan gøre brug af strømmen fra batteriet, når det passer dig – selv når solen er gået ned. Det kan for eksempel være i de mørkeste timer af døgnet, hvor solcellerne ikke producerer strøm, og hvor du stadig har brug for elektricitet. På den måde slipper du for at betale de dyre tariffer, der kan være på den tid af døgnet, når man bruger strøm fra det offentlige elnet.

Hvad er prisen for solceller med batteri?

Hos Amalo har vi samlet en pakkeløsning til dig, der ønsker at investere i solceller. Pakken indeholder både solpaneler, inverter og batteri. Vi har gjort det muligt for dig selv at vælge til og fra blandt løsningerne, så du får, hvad der passer til dit behov.

Vælger du et batteri med i pakken, får du en fleksibel batteriløsning med batteriet Huawei LUNA2000. Det udmærker sig ved at kunne klare en 100 procent dyb afladning, hvilket vil sige, at du kan bruge hele batteriets kapacitet uden at skade det. Skulle batteriet løbe tør, får du automatisk strøm fra det offentlige elnet, så du ikke risikerer at stå helt uden strøm.

Du får ti års garanti på batteriet og tilmed et batteri, der vil holde i mange år uden at miste ydeevne. Desuden kan batteriet fra Huawei udvides med op til 15 kWh ved at tilføje flere moduler. Med andre ord får du et batteri i topklasse, som er udvalgt som det bedste på markedet af Amalos solcelleeksperter.

Udregn prisen på solceller ved hjælp af Amalos prisberegner

Når det kommer til prisen på solceller, afhænger det af, om du også vælger at købe solpaneler og inverter gennem Amalo eller ej. Derudover fastsættes prisen ud fra, hvor stort et solcelleanlæg du får brug for. 

For at få den mest nøjagtige pris nu og her, kan du bruge Amalos prisberegner, hvor du skal indtaste din adresse samt svare på et par spørgsmål om dit forbrug og din ejendom, og dernæst modtager du et tilbud med et prisoverslag. 

Hvis du takker ja til tilbuddet, er det næste trin at vælge en dato for installationen, og så tropper vi op og installerer solcelleanlægget for dig. Du har også mulighed for at vælge en gør det selv-løsning, hvis du ønsker at montere solcellerne selv.

Hvilken økonomi er der i solceller?

Solceller er i bund og grund særligt værdifulde for din økonomi, fordi du får en lavere elregning, når du producerer din egen grønne strøm på taget eller i din have. Og hvem kan ikke have brug for at spare lidt penge på en post som el?

Med et batteri vil du desuden være endnu mere uafhængig af det offentlige elnet, fordi du kan tappe fra strømmen på batteriet, når tarifferne fra elnettet er høje. På den måde får du fortsat billig strøm – også selvom solen for længst er gået ned.

Solceller udmærker sig blandt andet ved at have en lang levetid, og det vil derfor være en energikilde, du kan få gavn af i mange år frem. Generelt er levetiden for solceller omkring 25 år. Derudover kan du også tjene penge ved at sælge overskudsstrøm til det offentlige elnet, hvilket vi kommer nærmere ind på herunder.

Hvordan foregår salg af strøm fra solceller?

Et solcelleanlæg vil typisk producere langt mere strøm, end du kan bruge nu og her. Den overskudsstrøm, solcellerne genererer, som du ikke når at bruge, kan ryge to steder hen:

  • til dit batteri til solceller
  • til det offentlige elnet.

Det sker ganske automatisk ved hjælp af inverteren, at overskudsstrømmen sendes videre til henholdsvis dit batteri og det offentlige elnet. Det sikrer, at du får optimalt afkast på dit solcelleanlæg. Du vælger selv, hvilken produktionselleverandør, du ønsker at sælge din strøm til.

Når du investerer i solceller, inverter og batteri gennem Amalo, har du mulighed for at justere på strømfordelingen ved hjælp af en app til din smartphone. Det er ligeledes en app, du kan bruge til at holde øje med solcelleanlæggets ydeevne.

Bør jeg have solceller på taget eller på jorden?

Når du gerne vil investere i et solcelleanlæg, bør du overveje, hvor det giver mest mening for dig at placere anlægget. Hvis vi udelukkende ser på private husstande, er det mest almindelige at få solceller på taget eller på et stativ på din grund. 

Solceller er en meget fleksibel løsning, og du kan derfor også støde på det i bybilledet på biler, offentlige bygninger, lamper samt til havs på skibe. Solceller kan nemlig laves i et materiale, så de kan bøjes, og er derfor ikke afhængige af lige overflader.

Hvis vi kigger på private hjem, er det er oplagt at have solceller på taget af flere årsager:

  • Solcellerne optager ikke plads på jorden
  • Solcellerne er mere beskyttet mod aktiviteter i haven 
  • Solcellerne kan lettere gå fri af skygger fra omkringstående træer og buske
  • Solcellerne kan placeres på begge sider af taget og dermed tappe solstråler fra flere retninger i løbet af dagen i takt med, at solen bevæger sig hen over himlen

For at kunne have solceller på taget er det nødvendigt, at dit tag kan bære den ekstra vægt, som solcellerne vejer. Derudover kræver det, at dit tag er i god stand. Det er ikke anbefalelsesværdigt at montere solceller på knækkede tagsten og beskadiget tag generelt set, så det bør du få repareret og udbedret, inden du skal have solcellerne monteret.

Når vi skal montere solceller på et tag, ønsker vi at skabe den mest optimale hældning på mellem 30 og 45 grader. Taget skal helst være i retning mod syd, men øst og vest kan også gå an. Nord er derimod helt udelukket.

Fordele ved at have solceller på jorden

Er du i stedet mere til en placering af dit nye solcelleanlæg på jorden frem for på taget, er det bestemt også en mulighed at montere solcellerne på et stativ på din grund. Det kræver, at du har god plads til anlægget. 

En af fordelene ved at have solceller på jorden er, at man med stativerne kan sætte solcellerne i den mest optimale hældning i forhold til solens vandring over himlen. Dermed behøver vi ikke at skele til, hvordan dit tag hælder. 

I forhold til hvor meget plads et solcelleanlæg kræver, kan du tage udgangspunkt i, at et solcelleanlæg på 6 kW optager omkring 15 til 40 kvadratmeter. Det er den størrelse anlæg, en gennemsnitlig familie på fire personer får brug for for at kunne dække deres årlige strømforbrug (to voksne og to børn).

Hvad koster solceller?

Vi er helt med på, at prisen formentligt er en af de mest afgørende faktorer for dig, når det kommer til, hvorvidt du skal investere i et solcelleanlæg eller ej. Derfor har vi lavet en prisberegner, hvori du kan indtaste din adresse og svare på et par spørgsmål om dit forbrug og din ejendom. 

Dernæst skal du blot sende informationerne af sted, og så ringer en af vores eksperter eventuelt med et par opfølgende spørgsmål, men hvis ikke du hører noget, betyder det, at vi har nok data til at udregne et tilbud til dig, så du ved nøjagtigt, hvad det koster for dig at få et solcelleanlæg op. 

Tilbuddet er naturligvis uforpligtende. Og hvis du accepterer tilbuddet, er der blot tilbage at vælge en dato for, hvornår vi skal komme og montere solcellerne hos dig.

Typisk lander prisen et sted mellem 60.000 og 70.000 kr., men der er flere faktorer, der spiller ind, og derfor er vi nødt til at vide mere om din bolig og dine behov, inden vi kan give dig en pris på solceller.

Hvilke tilskud findes der til at få installeret solceller?

Det har tidligere været muligt at få tilskud til at få monteret solceller på taget eller på et stativ på grunden. Men ordningen er ophørt, og der findes derfor ikke længere tilskud til at få solceller op. 

Betyder det så, at det ikke længere kan betale sig at få solceller? Niks. Der er stadig en økonomisk gevinst ved at investere i solceller. Faktisk har tilbagebetalingstiden på solceller været historisk lav, imens energikrisen har stået på, og elpriserne som bekendt strøg i vejret, for det har betydet, at solcelle-ejerne har fået en meget billigere elregning end dem, der er afhængige af det offentlige elnet.

Solceller er en vedvarende energikilde, der blot skal bruge solens stråler for at levere strøm til dit hjem. Du har derfor ingen løbende udgifter til selve solcelleanlægget, idet det kræver minimalt vedligehold. 

Med andre ord får du afkast fra dit nye solcelleanlæg lige fra begyndelsen, og det eneste, du skal punge ud med, er engangsbeløbet for at investere i anlægget, inverteren og batteriet, såfremt du ønsker et batteri til solcelleanlægget.

Hvad får jeg, når jeg investerer i solceller fra Amalo?

Hvis du vælger Amalo som leverandør og montør af dit nye solcelleanlæg, får du professionel rådgivning og vejledning med fra vores dygtige fagfolk. Derudover får du den fordel, at vi har udvalgt de bedste solpaneler på markedet.

Vores eksperter i solcelleanlæg har nemlig udvalgt topmodellen fra Longi Solar, som producerer op til 405 watt. Solpanelet kommer i en stilren, sort “all-black”-overflade, og den er lavet med den såkaldte “half-cut cells”-teknologi. 

Det lyder måske lidt teknisk, men det betyder, at du får et solpanel, der kan generere strøm, selv når vi har dage med overskyet vejr, som vi jo ofte har i Danmark. Modellen fra Longi Solar er med andre ord aldeles velegnet til det danske klima.

Longi Solar er en producent med mere end 20 års erfaring inden for solcelleteknologien, og du får en ydelsesgaranti på 25 år på solpanelerne fra Longi Solar.

Hvilken inverter følger med til solpanelerne fra Amalo?

Foruden solpaneler fra Longi Solar kan du også glæde dig til en inverter i højeste kvalitet. Inverteren, Huawei Sun2000, fungerer som selve hjernen bag solcelleanlægget. Det er den, der sørger for at fordele strømmen, som solcellerne producerer, til både dit hus, batteriet og elnettet. Du får et 3-faset system, muligheden for at overvåge anlægget via en app og ti års garanti. Huawei Sun2000 er en stabil og pålidelig inverter, som fordeler strømmen på en effektiv måde og giver dig maksimalt afkast på dit solcelleanlæg. 

Ud over solpanelerne og inverteren kan du også tilvælge batteriet Huawei LUNA2000 i pakkeløsningen fra Amalo. Batteriet sikrer dig en mulighed for at oplagre den strøm, du ikke bruger nu og her, og det er lavet til at holde i mange år uden at miste ydeevne – og du får desuden ti års garanti med i købet.

Hvilke fordele er der ved solceller?

Hvis vi tager et overordnet kig på solceller, er der flere fordele end ulemper. Hvis du har plads til solceller på dit tag eller på din grund, vil det derfor være en god investering, så længe du har nok solceller til at dække så meget af dit forbrug, som du ønsker.

Blandt fordelene ved at investere i et solcelleanlæg er:

  • Billig el
  • Bæredygtig el
  • Mulighed for at sælge overskudsstrøm
  • Mulighed for at gemme overskudsstrøm på et batteri og bruge det, når solcellerne ikke producerer strøm, og elnettets tariffer er dyre
  • Lang levetid på cirka 25 år
  • Støjsvag energikilde
  • Nærmest ingen vedligehold
  • Nedbringer dit CO2-udslip
  • Forbedrer din ejendoms energimærke
  • Øger værdien af din ejendom
  • Så godt som selvforsynende med egen el

Som det fremgår af listen ovenfor, er der en lang række fordele ved at investere i solceller, og samlet set gør du også en positiv forskel for miljøet ved at vælge solceller som kilde til at generere den strøm, du forbruger.

Har du brug for at se, hvad det koster for dig at få et solcelleanlæg op, kan du gå til vores prisberegner og indtaste din adresse samt besvare et par spørgsmål, og så vender vi tilbage hurtigst muligt med et gratis tilbud.

Hvilke ulemper er der ved solceller?

Når vi kigger på de ulemper, der er ved solceller som kilde til billig og bæredygtig strøm, er der kun ganske få. Den ene af ulemperne er, at det ikke er alle forundt at montere solceller, idet det kræver et tag, der kan bære vægten af solcellerne, eller en grund, hvor der er plads nok til det.

Som tidligere nævnt kræver et 6 kW solcelleanlæg en plads på omkring 15 til 40 kvadratmeter. Den størrelse anlæg passer fint til, hvad en gennemsnitlig familie på to voksne og to børn bruger af strøm på et år.

Dertil er solceller en energikilde, der udelukkende producerer strøm, når solens stråler rammer solpanelerne. Det vil sige, at solcellerne ikke producerer strøm om natten. Med de solceller, du får gennem Amalo, får du solpaneler fra Longi Solar, der egner sig til at generere strøm selv på vinterdage, hvor solen står lavt på himlen, og når himlen er overskyet – og lige netop de solpaneler er derfor eminente til det danske omskiftelige vejr.

Hvilken beregning skal jeg lave for at finde prisen på solceller?

Jorden rammes af godt 120.000 terawatt solstråler om året, og det er 20.000 gange mere end det energiforbrug, hele kloden har årligt. Solen er en uudtømmelig ressource, som vi kan gøre brug af, lige så længe vi eksisterer som art. 

Hvis du ønsker at beregne prisen for det solcelleanlæg, du vil investere i og montere på dit tag, skal du vide, hvor stort et anlæg du har brug for til at dække den del af dit forbrug, du ønsker dækket ved hjælp af energi fra solen.

Helt kort sagt afhænger størrelsen af dit nye solcelleanlæg af, hvor stort dit forbrug er – jo flere kWh du forbruger, desto flere solpaneler får du brug for. Det vil vi komme endnu mere ind på i afsnittet herunder.

Hvor mange solceller skal jeg bruge?

Et af de spørgsmål, mange sidder og overvejer, før de kaster sig ud i at investere i solceller, er, hvor stort et anlæg de skal investere i. Størrelsen på anlægget afhænger af flere faktorer – blandt andet hvor stor en del af dit elforbrug du ønsker at dække med el fra dit solcelleanlæg.

En anden væsentlig faktor er, hvor meget plads du har på dit tag eller din grund. Som tidligere nævnt egner et solcelleanlæg på 6 kW sig til, hvad en familie på to voksne og to børn har brug for. Et anlæg af den størrelse fylder mellem 15 og 40 kvadratmeter. 

Er du alene i din bolig, vil et solcelleanlæg på 3 eller 4 kW fint kunne dække dit forbrug, når vi kigger på, hvad enkeltpersoner i gennemsnit bruger af strøm om året. Har du derimod huset fuldt beboet, skal du nok nærmere op i et solcelleanlæg på 8 kW. Men du er altid velkommen til at sparre med os hos Amalo, så vi kan finde den størrelse anlæg, der passer nøjagtigt til behovet i din husstand.

Kan det svare sig med et lille solcelleanlæg?

Hvis dit forbrug af el ikke er så højt, fordi du for eksempel ønsker solceller til dit kolonihavehus eller sommerhus, hvor du ikke har så stort et behov for elektricitet som på din faste matrikel, kan det fint svare sig med et lille solcelleanlæg.

Det kan for eksempel være på 3 kW, og selvom der ikke er tale om et solcelleanlæg til det helt store forbrug, kan det sagtens svare sig at investere i et solcelleanlæg til det lille forbrug. 

Solceller er både en bæredygtig måde at generere strøm på, så udover at gøre noget godt for miljøet, får du også en billig og nem kilde til strøm, i og med at det blot er solen, der skal gøre arbejdet sammen med solpanelerne.

Det er oplagt at montere et solcelleanlæg til din kolonihave eller dit sommerhus. Især hvis det er et sted, hvor der i forvejen ikke er adgang til strøm. Et solcelleanlæg kræver nemlig nærmest ingen vedligehold, og da det tilmed er en langtidsholdbar løsning, passer det som fod i hose til den lille kolonihave eller sommerhuset.

Hvad er prisen på et solcelletag?

Et solcelletag er et tag med integrerede solceller i. Det vil sige, at selve tagstenene indeholder solceller, hvilket er en løsning, nogle hælder til af æstetiske årsager. Det betyder også, at det kræver en udskiftning af hele taget, hvis du ønsker et tag med integrerede solceller, og det er derfor en kostbar løsning. 

Solcelletag kan løbe op i en pris på over 400.000 kr., hvis det er hele taget, du ønsker, der skal bestå af solcelletagsten.

Med et solcelleanlæg kan du derimod beholde dit nuværende tag, hvorpå solcelleanlægget bliver monteret. Det eneste, det kræver, er, at dit tag kan bære den ekstra vægt, og at der ikke er skader på dit tag. Det gælder for eksempel knækkede tagsten, der er no go at montere solceller på. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores solcelleeksperter hos Amalo og få råd og vejledning til din situation.

Hvilke regler er der for opsætning af solceller?

Når det kommer til, hvilke restriktioner, love og regler, der gælder i forhold til opsætningen af solcelleanlæg, er der flere steder, du kan orientere dig for at få svar.

Et af stederne er hos din kommune, der kan have regler for at beskytte naturområder og fredede bygninger, men det kan også være regler for, om der må opsættes solcelleanlæg eller ej af hensyn til æstetikken i et boligområde.

Derudover kan du orientere dig i Bygningsreglementet, der har anvisninger i forhold til placeringen af dit solcelleanlæg, så der tages bedst muligt hensyn til dine naboer (og herunder afstanden til naboskel). Derudover kan du læse om, hvor højt det er tilladt at placere solcelleanlæg.

Kan solceller kobles sammen med en varmepumpe?

Hvis du har en luft til vand-varmepumpe som løsning til at levere dit varme brugsvand og varme til dit hjem, er det oplagt at sikre strømmen dertil med et solcelleanlæg. På den måde får du en ekstra lav elregning, når du bruger strømmen til din varmepumpe, som solcelleanlægget producerer.

Kombinationen af solceller og en varmepumpe til din bolig giver især god mening, hvis du vælger løsningen med et batteri til solceller. Dermed får du ikke kun gavn af dit solcelleanlæg, når solen skinner, og solpanelerne genererer strøm – du kan også bruge den lagrede strøm fra solcelleanlægget til at dække dit elforbrug, når solen ikke skinner.

Det vil sige, at du for eksempel stadig kan få glæde af den strøm, solcellerne har produceret i løbet af dagen, når din varmepumpe kører om natten. Et solcelleanlæg med batteri kaldes også for et hybrid solcelleanlæg.

Er solceller og elbil en smart kombination?

Foruden makkerparret “solcelleanlæg og varmepumpe” er der et andet makkerpar, der også giver rigtig god mening, og det er solcelleanlæg i kombination med en elbil. Hvis du er indehaver af en elbil, kan du få glæde af den bæredygtige strøm, dit solcelleanlæg producerer, når du lader bilen hjemme.

I løbet af dagen kan du sætte bilen til at oplade med strømmen fra solcelleanlægget, og hvis du tilvælger løsningen med et batteri til dit nye solcelleanlæg, kan du oplade bilen i løbet af natten med den lagrede strøm fra solcellerne.

Du sparer dermed rigtig mange penge på strøm ved at have installeret et solcelleanlæg, når du også har en elbil. Desuden får du med et solcelleanlæg glæden af at være stort set selvforsynende med el, og du gør dermed en stor forskel for klimaet.

Fakta om solceller

For kort at opsummere på ovenstående har vi samlet alle de fakta, du skal kende, hvis du overvejer at investere i et solcelleanlæg – nemlig:

  • Solcelleanlæg kan monteres på hustage og på stativ på jorden.
  • Solceller ses også på biler, powerbanks, tagsten, skibe og både m.m.
  • En solcelle producerer strøm ved hjælp af solens stråler.
  • Når solens stråler rammer solcellen, begynder materialet at “vandre”, hvilket skaber jævnstrøm.
  • En omformer omdanner jævnstrømmen til vekselstrøm.
  • Vekselstrøm er den strøm, vi bruger i vores hjem til elkedlen, opvaskemaskinen osv.
  • Det er muligt at lagre overskudsstrøm fra solcelleanlæg på et batteri.
  • Med lagret strøm på et batteri kan du tappe strøm genereret af dit solcelleanlæg 24/7.
  • Du bliver nærmest uafhængig af det offentlige elnet med solceller på din grund.
  • Du kan sælge overskudsstrøm til det offentlige elnet.
  • Du kan stadig få strøm fra det offentlige elnet, hvis dine solceller ikke producerer nok el.
  • Strøm fra solceller er bæredygtigt, billigt og fra en uudtømmelig kilde (solen).
  • En familie på fire kan typisk klare sig med et anlæg på 6 kW.
  • Et anlæg på 6 kW fylder omkring 15-40 kvadratmeter.
  • Et solcelleanlæg er velegnet i kombination med både varmepumpe og elbil.
  • Prisen på et solcelleanlæg lander typisk på omkring 60-70.000 kr.
  • Hos Amalo kan du få en pakkeløsning med solpaneler, inverter og batteri.

Har du spørgsmål til solcelleanlæg, eller ønsker du at få en pris på solceller, så skal du ikke tøve med at kontakte os. Du kan eventuelt bruge vores prisberegner – det er enkelt og let, og det er ganske uforpligtende.

Hvad koster det at få solceller på taget?

Prisen for at få solceller på taget varierer meget, alt efter hvor stort et anlæg du har brug for. På Amalos hjemmeside kan du få et tilbud ved blot at indtaste din adresse og svare på et par spørgsmål om dit elforbrug og din ejendom.

Hvor jeg kan ellers have solceller, hvis jeg ikke ønsker det på taget?

Det er muligt at placere solceller andre steder end på dit tag. Du kan for eksempel montere dem på stativer på din grund, såfremt du har nok plads.

Kan solceller betale sig?

Det er en god investering at få monteret solceller på dit tag, såfremt anlægget er af en størrelse, der gør det muligt at dække dit eget forbrug af el.