Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Google
5 stjerner på Facebook
BLOG

Opvarmning af hus – hvilken varmekilde er billigst?

Skrevet d. 1. marts 2023

af Lasse Damgaard

Opvarmning af hus – hvilken varmekilde er billigst?

Det kan være en udfordring at gennemskue, hvilken varmekilde der er billigst, i en tid, hvor energikrisen er en realitet, og hvor priserne på både gas, olie og el er steget. Amalo guider dig gennem junglen af varmekilder og finder den billigste.

Varmer du din bolig og brugsvandet op ved hjælp af et gas- eller oliefyr, og er du i tvivl om, om det overhovedet kan svare sig at skifte varmekilde - for er alle varmekilder ikke bare dyre? Det korte svar er: Jo, alle opvarmningsformer er steget i pris. Men der er dog stadig en varmekilde, der er billigere end andre. Og det dykker vi ned i her.

Både gas og olie har taget et pænt hop op ad prisstigen det seneste stykke tid. Og det skyldes flere faktorer. En af dem er, at Rusland har invaderet Ukraine, hvilket skaber usikkerhed på energimarkedet, og derudover har inflationen sat sine kløer i den danske økonomi.

LÆS OGSÅ: Hvorfor stiger gasprisen? Og hvad kan du gøre for at få billigere varme?

Samtidig er der et politisk ønske om, at vi skal væk fra at varme boliger op med gas og olie. Det sker blandt andet af miljømæssige årsager, men også fordi man på Christiansborg vil have, at Danmark løsrives fra russisk gas – og det er en situation, der fremrykker processen for nogle boligejere i forhold til at skifte varmekilde fra gas og olie.

Spar tusindvis af kroner med en varmepumpe til opvarmning af hus

Flere og flere kaster deres interesse på varmepumper, og trods stigende elpriser er varmepumperne stadig et fornuftigt valg. Det gælder både, hvad angår pris og andre fordele, såsom en meget effektiv og bæredygtig varmekilde. 

Beregninger viser, at det koster over det dobbelte at varme et hus op med gas som med en luft til vand-varmepumpe, der er koblet på gulvvarme. Varmer du op med oliefyr, er prisforskellen fra varmepumpe til olie endnu højere. Og det er tal, der kommer bag på mange, fordi der i flere medier er stort fokus på stigende elpriser – men varmepumpen er fortsat en god investering.

Overvejer du i stedet at skifte fra gas- eller oliefyr til at varme huset op med fjernvarme, kan du også forberede dig på at lægge flere penge til varmeregningen, end hvis du varmer hjemmet og brugsvandet op ved hjælp af varmepumpe. 

Er du interesseret i at se, hvad prisforskellen vil være i dit hjem, hvis du skifter varmekilde, kan du slå det op i Amalos værktøj her på hjemmesiden. Med det kan du på ganske få minutter få svar på, hvor meget du kan spare ved at vælge en varmepumpe frem for din nuværende varmekilde.

Hvad er prisforskellen på opvarmning med gas kontra varmepumpe?

Selvom både priserne på gas og el er steget, er det stadig langt billigere at varme huset op ved hjælp af en varmepumpe frem for gasfyret. Det er op imod dobbelt så dyrt at varme op med gas.

Hvilke huse kan have en varmepumpe som varmekilde?

En varmepumpe passer i princippet i alle typer huse lige fra sommerhuset til murstensvillaen.

Hvor mange penge kan jeg spare på varmeregningen ved at vælge varmepumpe?

Hos Amalo har vi udviklet et værktøj, hvor du kan indtaste din adresse og en række andre oplysninger, hvorefter du på få minutter kan se, hvor meget du sparer ved at skifte din nuværende varmekilde ud med en varmepumpe.