Hvordan fungerer varmepumper? Forstå systemet bag
Skrevet d. 25. februar 2022
af Lasse Damgaard
Der findes forskellige typer varmepumper, men hvordan virker de egentlig? Bliv klogere på systemerne bag varmepumperne her.
Varmepumper er de senere år blevet mere og mere populære blandt danske boligejere. Det skyldes især, at varmepumperne kan være med til at sænke boligejeres varmeregning samtidig med, at der er tale om en grøn, bæredygtig og klimavenlig opvarmningsform. Varmepumpen kunne egentlig godt bare kaldes for en "energipumpe", da den flytter eller pumper termisk energi fra et medie til et andet. Eksempel vis fra jorden til vandet. Det magiske ved varmepumpen er, at den kan trække energi ud af luft, der er 5 grader varm, og lave vand, der er 50 grader varmt.
Der findes groft sagt tre typer af varmepumper. Vi gennemgår dem her, så du kan blive klogere på, hvordan de egentlig virker.
Hvordan virker en luft til luft-varmepumpe?
En luft til luft-varmepumpe er den simpleste og billigste type varmepumpe. Den kan opvarme rumtemperaturen i det rum/den bolig, den er placeret i, og består af en indedel og en udedel. Den kan ikke opvarme brugsvand.
De tekniske komponenter består af en fordamper (som optager varme fra luften udenfor), en kompressor (som hæver temperaturen), en kondensator (som afgiver varmen) og en ekspansionsventil (som styrer trykket i kølekredsen).
Hvordan virker en luft til vand-varmepumpe?
En luft til vand-varmepumpe består af en udedel og en indedel, som forbindes af varmerør, der transporterer varmen ind i boligen.
Det lukkede kredsløb med et kølemiddel og en kompressor gør, at varmen, der udvindes fra udendørsluften, kan omsættes til et højere temperaturniveau (grundet kompressionen), som kan anvendes til opvarmning.
Det er lidt det samme, der sker i et køleskab – bare omvendt. Hvor der føres energi ud af køleskabet, fører varmepumpen således energi ind i boligen.
En luft til vand-varmepumpe er den oplagte opvarmningsform for rigtig mange boligejere. Mange vil kunne reducere varmeregningen betragteligt og endda i nogle tilfælde mere end halvere omkostningerne til varme.
Hvordan virker en jord til vand-varmepumpe?
En jord til vand-varmepumpe – eller jordvarmeanlæg, som det også ofte benævnes – fungerer ved, at der graves slanger ned i jorden under græsplænen, som er fyldt med væske. Denne væske opvarmes af jordens varme (fra solens stråler). Væsken fra slangerne pumpes videre ind i varmepumpen, hvor varmen føres ind i boligens varmerør og fordeles i rummene via radiatorer eller gulvvarme.
Få tilbud på en luft til vand-varmepumpe
En luft til vand-varmepumpe kan give dig billigere og grønnere varme og er det oplagte valg for mange boligejere.
Vil du vide, hvad en varmepumpe skal koste dig, og hvor meget du kan spare hvert eneste år? Indtast din adresse i formularen øverst på siden, og svar på få enkle spørgsmål, så sender vi et skræddersyet og udspecificeret tilbud til dig inden for et døgn – og det er ganske uforpligtende.
Hvad er en luft til luft-varmepumpe?
En luft til luft-varmepumpe er den simpleste og billigste type varmepumpe. Den kan opvarme rumtemperaturen i det rum/den bolig, den er placeret i, og består af en indedel og en udedel. Den kan ikke opvarme brugsvand.
Hvordan fungerer jordvarmeanlæg?
En jord til vand-varmepumpe – eller jordvarmeanlæg, som det også ofte benævnes – fungerer ved, at der graves slanger ned i jorden under græsplænen, som er fyldt med væske. Denne væske opvarmes af jordens varme (fra solens stråler). Væsken fra slangerne pumpes videre ind i varmepumpen, hvor varmen føres ind i boligens varmerør og fordeles i rummene via radiatorer eller gulvvarme.
Hvordan virker en luft til vand-varmepumpe?
Det lukkede kredsløb med et kølemiddel og en kompressor gør, at varmen, der udvindes fra udendørsluften, kan omsættes til et højere temperaturniveau (grundet kompression), som kan anvendes til opvarmning.