Se hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe

5 stjerner på Google
5 stjerner på Facebook
BLOG

Gas udfases – men hvad skal du vælge i stedet?

Skrevet d. 11. februar 2023

af Lasse Damgaard

Gas udfases – men hvad skal du vælge i stedet?

Er du en af de mange danske boligejere, der opvarmer din bolig ved hjælp af et gasfyr? Så har du sandsynligvis også fulgt med i, at der politisk set er et ønske om, at Danmark skal ryste sig fri af den russiske gas. Dermed skal boligerne "holde varmen" på en anden måde. Hvilken vælger du?

Efter det blev besluttet rent politisk, at vi i Danmark skal væk fra russisk naturgas, står det klart, at det får indflydelse på alle de boliger, der i dag bliver varmet op ved hjælp af gas. 

Det drejer sig om 400.000 boliger, der har installeret et gasfyr til at levere varmen i hjemmet og til opvarmning af brugsvandet, skriver Berlingske.  

Der findes heldigvis alternativer til opvarmning med gas. Spørgsmålet er bare, hvilken opvarmningskilde der passer bedst til din bolig og pengepung. Der er flere parametre, du kan kigge på for at tage beslutningen, og dem kan du læse mere om i dette indlæg.

Hop med på vognen – det er nu gas udfases

Når du vælger at sige farvel til gasfyret, er det en god idé at undersøge, om der er nogen økonomisk hjælp at komme efter i den sammenhæng. Det kan for eksempel være regeringens afkoblingspulje, hvor du kan ansøge om, at din bolig bliver frakoblet gassen ganske gratis. Dermed sparer du de penge, du ellers skulle af med i afkoblingsgebyr. 

Med andre ord: Hvis du ikke allerede har bestilt afkobling af gassystemet, kan du tjekke på Evida.dk, om afkoblingspuljen er åben. Du skal naturligvis være klar med din nye varmekilde til boligen, inden du afskediger gasfyret. Og for at hjælpe dig på vej med dit valg, dykker vi herunder ned i to alternativer til gassen.

Læs også: Venter du på tilskud? Så misser du måske den gratis gasafkobling i ventetiden

Fordele og ulemper ved fjernvarme

Et af alternativerne til gasfyret er fjernvarme. Det kræver, at det er muligt at få indlagt fjernvarme, der hvor du bor. Det er ikke alle steder, der kan indlægges fjernvarme. Men du kan undersøge, om der er planer om udlægning af fjernvarme for dit område – det kan du blandt andet finde svar på i denne artikel.  

I nogle tilfælde er der dog tale om så mange år frem i tiden, at det ikke kan betale sig at fyre med gas, imens du venter. Det er både af økonomiske årsager, da gassen som bekendt har taget et pænt nøk op af prisstigen, men også hvis du går op i at passe på miljøet. I så fald er naturgas en tung sten at slæbe rundt på i den miljøvenlige sko. Når gassen brændes af, udledes der nemlig store mængder Co2 i atmosfæren, hvilket gør gas som opvarmningskilde til et af de dårligste valg for klimaet.

Kigger vi på fjernvarme og dennes indflydelse på miljøet afhænger det af, hvad det enkelte fjernvarmeanlæg fyrer med for at skabe varmen. Det kan være ved fremstilling af strøm fra kraftvarmeværker. Derudover kan varmen produceres ved afbrænding af affald, flis, halm, geotermi, naturgas, olie og kul. Det kan ligeledes varmes op med vind og solvarme eller med overskudsvarme fra industrien.

Opvarm hjemmet bæredygtigt og billigt med en varmepumpe

Et andet alternativ til gasfyret og fjernvarmen er en luft til vand-varmepumpe. Det er en varmekilde, der fungerer til langt de fleste boliger, og som kan installeres relativt hurtigt. Derudover er det en meget billigere løsning at varme huset op med end et gasfyr. 

En varmepumpe kan både sørge for varme i radiatorer og gulvvarmeanlæg samt opvarme brugsvandet. Varmepumpens "brændstof" er luft og el. Når vi i Danmark producerer grøn strøm med vindmøller og solenergi, kører en varmepumpe udelukkende på bæredygtig energi, og det gør den til den mest miljøvenlige varmekilde.

Hos Amalo kan du vælge mellem tre forskellige løsninger til opvarmning af brugsvandet, som du kan læse mere om her.

Hvilke fordele har varmepumpen frem for gasfyret til opvarmning af boligen?

En varmepumpe har flere fordele end et gasfyr til opvarmning af dit hjem. Det gælder blandt andet på det miljømæssige aspekt, men også rent økonomisk, hvor el er billigere end gas.

Hvilken type bolig kan få installeret en varmepumpe?

En varmepumpe passer stort set til alle typer boliger. Det kræver blot, at der er tilslutning til strøm, samt at der er plads til at stille varmepumpens udedel i nærheden af boligen.

Hvordan får jeg varmt brugsvand med en varmepumpe?

En luft til vand-varmepumpe kan både levere varme i din bolig samt varmt brugsvand. Sidstnævnte ved hjælp af en varmeveksler eller en varmtvandsbeholder.